Så fik jeg skrevet dispositionen og lagt den på bloggen. Mit fokus er indskrænket til det individuelle niveau og det er faktisk også det jeg har mest lyst til. Det er her jeg kan være mest mig selv, når jeg skriver. Lige nu om ikke andet. Jeg havde ellers besluttet at jeg ikke skulle skrive om mig. Navlepilleri af 1. klasse har jeg vundet guld i mange gange og nu må det ligesom være slut. Men det er ikke det samme. Jeg bruger mig selv og fortæller om andre. Det gør det vedkommende og jeg kan også mærke at det er det der vinder genklang i kommentarerne. ”Fortæl os om de andre” er holdningen fra flere af kommentatorerne. Det kan jeg bedst gøre fra mig selv. So be it. Jeg fornemmede et lettelsens suk fra flere, da jeg droppede de to øvrige niveauer. Måske åndede jeg selv lettet op da jeg gjorde det mere håndgribeligt. Jeg må bare se hvad der kommer. Det her er et godt sted at starte. På uni sagde vi altid at en opgaveformulering skulle være KISS, keep it simple stupid. I den pæne version keep it simple sweetheart og den knap så pæne, keep it simple asshole, men meningen var nu tydelig uanset hvor politisk korrekt man følte sig. Så kunne man altid bygge mere på i stedet for at starte i toppen af Babelstårnet.
Og kommentarerne er guld værd for mig. Det er som at få ren ilt i en by fyldt med smog. Det bliver lidt lettere at ånde. Det er som få nogen til at spille med på fodboldholdet. Det er sgu så vanskeligt at spille alene. Så kan det godt være at jeg spiller bolden til hjørne, men indtil da har det givet mig lejlighed til spekulere og vende og dreje det. Den enkelte kommentar er måske ikke blevet virkelighed, men har afstedkommet nye ideer, nye retninger. Som larven, der helt forsvandt og ud kom en sommerfugl.
Og nu er jeg klar til at skrive videre på bogen. Jeg kan se i kikkerten at jeg bliver nødt til at tage fat i enkeltpersoner og få dem til at fortælle om deres PNR. Jeg tror jeg skal starte med Marie. Jeg synes I skal tænke på om I selv har lyst til at bidrage eller om kender nogle gode historier. Eller vent… Måske skal der lige være noget mere håndfast inden vi alle løber ivrige af sted. Men tænk endelig over det.
tirsdag den 20. april 2010
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
2 kommentarer:
Tror det er god ide at holde den på individniveauet - det bliver da noget mere læsevenligt. Jeg synes, det er så spændende, og tænker ligesom en anden kommentator (husker ikke hvem) hvilken slags bog vi er ude i? En erindringsbog, en selvhjælpsbog oder was?
Din bog må og skal være flere ting på en gang - især i startfasen...ingen bånd på kreativiteten endnu!!
Tro mig - ellers kommer du til at søge kunstig inspiration via aftaler du ikke kan lide i længden...
Faust
Send en kommentar