Hvorfor?

Formålet med denne blog er helt entydigt at beskrive mit personlige projekt, nemlig min debut med min første bog. Min debut som forfatter. Jeg har truffet en beslutning om, at jeg skal skrive en bog. Det skal jeg prøve og det skal være nu. Jeg vil ikke sidde tilbage som pensionist og ærgre mig over, at det var noget jeg ikke gjorde. Nu gør jeg det. Så går det eller også så går det ikke. Og går det ikke, så har jeg prøvet og vil ikke kunne se tilbage på at det var et uprøvet projekt i livet.
Bloggen er så at sige en dagbog over mine tanker omkring at skrive på den ene side og på den anden side er den en øvelse i at skrive i det hele taget. Jeg har ganske vist en boglig uddannelse som sociolog og har som sådan skrevet 100vis af sider gennem universitetsårene. Privat har jeg også skrevet rigtigt meget i forskellige debatsammenhænge, så det at skrive er mig for så vidt ikke fremmed. Eller rettere, det at sætte ord sammen og forklare mig er noget jeg har meget let ved. At skrive og forfatte er noget lidt andet kan jeg konstatere. Det er at være uhæmmet, at ramme hvad det er jeg vil ud med uden at lade mig hæmme af den indre kritiker jeg som akademiker har meget af. Det er også at lægge forestillingen om en målgruppe på hylden. Jeg har en indre stemme der med en unavngiven person, en repræsentant for en forestillet målgruppe taler mig over skulderen, når jeg skriver. Den kritiserer, den perspektiverer, den tænker. Den er ikke min stemme. Den må forstumme og det må alene være mig der taler, dvs. skriver. Det er min udfordring og det kan lade sig gøre. Jeg ved godt, hvad det er jeg vil, og det behøver jeg ikke være bange for, det behøver jeg ikke kritisere før det er født.
I mange år har jeg haft meget imod, at folk deler ud af egne personlige erfaringer, banaliteter ofte, men for dem store erfaringer, fordi de er nye. Jeg har kritiseret det med den tanke, at andre har tænkt de tanker før, har gjort sig erfaringerne før og måske endda beskrevet dem meget bedre og mere minutiøst. Gå da til dem først! Som Churchill paradoksalt udtrykker det, så kan man ikke sige noget der ikke er sagt før. Det er der meget sandt i. Jeg er ikke anderledes. Jeg gør mig én ting helt klart med denne blog og det er, at jeg primært skriver den for min egen skyld. For at få mine tanker og erfaringer omkring bogprojektet gjort til visuelt sprog. For at blive bedre til at skrive. Bare for at skrive. Skrive, skrive, skrive. Det har jeg bare villet i så mange år og nu skal det bare være. Dybt suk. Nu er det her og nu skal det have lov at flyde. Hvis du vil læse med må du meget gerne. Hvis du vil give dit besyv med er du mere end velkommen. Selvom jeg siger at jeg skriver for min egen skyld, så ved jeg, at jeg som menneske ikke står alene. Ord, tanker og erfaringer får en anden og mere levende karakter, når jeg ved at nogen kan lytte med. Det er også et hensyn at tage til min egen proces og jeg ville jo lyve for mig selv, hvis jeg sagde at jeg skrev en bog som jeg ikke ønskede noget skulle læse. Meningsfuldt? For mig giver det rigtigt meget mening. I jagten på at være mig selv og vedstå mig det jeg vil sige, i det der er mit budskab, kan kun jeg være til stede, men ikke uden dig. Det er et paradoks. Jeg ved det, men sådan er det, og jeg kan ikke sige mere om det uden at begynde at vrøvle. Jeg lader det stå for sig selv og skriver videre.

Velbekomme og god fornøjelse med min blog, hvis du er med på en kigger.