Indskudt; om at skrive selv

Det er pudsigt, for lige pludselig går det op for mig, at det at have fundet på at skrive på en blog giver en reaktion i mig om at skulle tilpasse mig det jeg skriver til en eller anden læser. Med det samme går jeg ind i hovedet på vedkommende og forestiller mig hvad det er han (ja, det er faktisk en han) tænker og tror og ønsker. Slap nu af! Jeg tænker på formen af indlæggene. Giver de kronologisk mening? Er der noget der er indforstået? Skal jeg lige forklare, hvorfor jeg kommer med ekskurser? Tjek: Kristian, du skal kun skrive det, der falder dig ind, når det falder dig ind. Den eneste regel, der kan tænkes er formålet med bloggen, at skrive om at skrive bogen. Slut, basta, finito.
Men hey, man kan også tjene penge på en blog! Google kan hjælpe med at sætte ads på som man kan tjene penge på! Så hvis jeg skriver lidt mere ud fra en bestemt form, sliber lidt til så kronologien er smurt, får det til at få en rød tråd, give det et forløb, give det formål – og måske allermest – få det til at se ud som om at min skriveproces har været et fastlagt forløb fra starten som andre bare kan kopiere, så er det noget der sælger! Folk vil læse bloggen, klikke på ads og vupti! ind på min konto flyder pengene. Jo flere, jo bedre. Jaaaah! Men det er jo slet ikke det jeg skal eller vil, når det kommer til stykket. Jo, jeg vil da gerne tjene penge, jeg vil da gerne please en læser. Men allerede nu, på dette tidlige tidspunkt i processen kan jeg se at det ikke vil vise processen. Det vil ikke vise mig og alt det der går igennem mig i arbejdet med at skrive og tænke og føle teksten, processen, bogen. Det vil være et forsøg på at opnå noget og det noget er ikke bogen og det er ikke gavnligt for at skrive noget som helst jeg kan sætte kvalitetsstemplet: ’Kristian Molbo, The Original!’ på.