Just do it!

Der er ikke kommet de ord ud af det som jeg har ønsket de sidste dage. Hvorfor ikke? Hvad holder mig tilbage? Er godt i gang med Geralds Farlige Leg som i bedste Stephen King-stil er fyldt med lækkert sprog. Nogle sentenser deri fik mig til at tænke over, at jeg blåøjet og banalt sidder og venter på gennembruddet, på inspirationen. Nærmest at nogen kommer og tager mig ved hånden. Helt ærligt, det er dig selv der skal skrive den skide bog! Og hvis ikke du skriver den, så sker der ikke noget! Nøjagtigt som da du skrev speciale. Man får bare ikke skrevet noget, hvis ikke man bokser tasterne og man får ikke skrevet noget ved at sukke efter inspiration. Og hvorfor synes du at du mangler inspirationen? Tjah… Reelt er jeg vel bange for at det skal være dilettantisk, at der er for lidt at byde på, for lidt at sige og at det bliver for overfladisk og endnu en selvhjælpsbog af den slags som jeg selv har så meget foragt for. Come on, det bestemmer du jo selv og du kan jo ikke dømme noget ude du ikke engang har skrevet. Er du ikke meget godt tilfreds med ideen? Jo… Er du ikke meget godt tilfreds med det du har skrevet indtil nu? Jo… Og giver folks kommentarer dig grund til at tvivle på konceptet? Nej… Så hvad er problemet? Ja, hvad er problemet? At jeg føler mig tvunget til at skrive noget beåndet. Hver dag. Igen ambitionerne og kritikeren der kigger forbi. Tak for besøget. Vær venlig at gå igen. Så i stedet for bare at skrive noget, så skriver jeg intet. Alt eller intet. Alt eller intet. Det samme mantra som i mange år. Nu må det bare stoppe! Enhver rejse starter med det første skridt og jeg lader mig slå ud af at målet er så langt væk. Hvis du endelig skulle køre stilen med alt eller intet, så skriv. Eller lad være med at skrive. Better to kill the infant in the cradle, than nursing unacted desires! For det bliver du aldrig lykkelig af! At skrive er ikke let, det er ikke enkelt, det er dagligt arbejde. Det kan alle forfattere sige med eftertryk. Til gengæld, hvis det er det du vil, så er det sjovt, berigende og motivationen er grundlæggende til stede. Fik du den? Og ja, det er det jeg vil. Og jeg gør det for netop ikke at se tilbage på en drøm der er blevet holdt i live, men som aldrig er blevet virkeliggjort. Just do it! Og accepter at det første udkast ikke er det bedste. Det næste heller ikke. Først efter flere omskrivninger og så er du nok alligevel ikke helt tilfreds. Så skriv en ny bog. Bjarne Reuter bliver heller aldrig færdig. Han skriver bare videre. Bare kom ud med det der bor i dig og så tag den derfra.