Disposition 19.04.2010
Jeg tænker nyt. Nej, jeg tænker videre, jeg reviderer og jeg vil meget gerne have jeres respons på det. Så kom med alt hvad du tænker. Just do it. Censur er forbudt.
Indledning
Her fortæller jeg om min baggrund for at skrive bogen. Mit eget PNR, hvad PNR betyder og så videre. Bare for at komme i gang. Jeg giver også indblik i, hvad jeg tænker om PNR, forskellige former for PNR. Så vidt jeg kan se på nuværende tidspunkt er der tale om PNR på individuelt niveau. Jeg talte først om PNR på tre niveauer, men jeg tror det er bedst at begrænse det til ét. I det mindste fastholde fokus på ét lige nu. Det bliver det individuelle. Menneskers personlige historie. Det der rører os.
Omvendelsen
Dækker over flere ting, der har det til fælles, at personen villigt træder ind på en ny vej. Det er nødvendigt og kan bare ikke være anderledes. Som jeg har skrevet en hel masse om og vedkommendes erkendelse er det afgørende. Her kan nævnes den forelskede, den religiøst omvendte, den politisk vakte, den aktivistisk vakte, den sportsligt vakte, personen i midtvejskrisen/panikalder mv.
Dødsattesten
Lyder værre end det kan være, men er det også. Det er det nye perspektiv og tak til Claus. Her er mennesker tvunget til PNR. Det kan være den fyrede, den invaliderede, den sygdomsramte med reduceret levetid, den efterladte ved dødsfald/skilsmisse. Hensigten er her at sætte fokus på, at man kan tvinges ud i nye erkendelser, tvinges til at tage stilling til nye forhold og hvad de gør. Mennesker vokser, mennesker går til grunde. Dem der skal dø sætter sig og tuder eller lever intenst og målrettet i bevidstheden om døden.
Korsvejen
Har man sagt A må man også sige B. Nogle valg kan bare ikke gøres om og det kan man ikke altid vide før et stykke tid efter, men man kunne have valgt anderledes på et tidspunkt. Mennesker der får børn finder ud det efter 9 måneder. Markant forandret virkelighed. Ingen bytteret på bebsen. X-factor-vinderen gjorde sig nok heller ikke klart, hvad det førte med sig at vinde, da han gik til audition. Dette punkt er ikke tænkt færdigt. Måske holder det. Måske ikke.
At gå linen ud
Hvad gør man, hvis man finder sig selv efter PNR? Lev livet fuldt ud. Et afsnit om overvejelser man kan gøre sig. Hvad gjorde andre? Sammendrag af bogens erfaringer. Fokus på afgørende handlinger osv. Heller ikke gennemtænkt.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
4 kommentarer:
Hej Kristian. Tak for con carne - og for kigget på din blog.
Der er nogle spørgsmål, jeg sidder med som læser: Hvad er din genre - og hvordan vil du gribe den genre an? Vil du skrive selvbiografisk, selvudviklingsmateriale eller narrativt/skønlitteratur? Har du gjort det op med dig selv?
Hvis du springer ud i det narrative. Så er der et vigtigt litterært greb, du skal have med i dine overvejelser: "Dont tell it - show it". Altså skal vi læse om en person, der når sit PNR - så skal det ikke defineres først. Så forsvinder tekst-magien og læserens lyst til selv at gå på opdagelse, oplever jeg. Prøv fx at læse Robert Frosts "Road not taken" (google løs...). Det er ligheder i det, du og han gerne vil fortælle om. Men Frost giver mig mulighed for at gå på opdagelse, mærke dilemmaet på egen krop og sjæl - og så er den sproglige indpakning helt sublim.
Jeg tror heller ikke, jeg ville springe ud i definitionerne først, hvis det er biografi eller selvudvikling. Så ville jeg slet og ret komme til pointen: Min egen historie. Der er en af de store forskelle på den akademiske genre, og det er du gerne vil på vej i. Følelserne, historierne, casen, dramaet - det er først! På uni tager man et kæmpe tilløb til det, man gerne vil skrive om. Det er jeg ikke sikker på, at dine læsere vil finde sig i her.
Nåh, jeg håber, du kan bruge det til noget....God skrivelyst. Synes det er et virkelig spændende projekt, du har kastet dig over!
Hej du! Har du overvejet den slags PNR, som er ufrivillig, altså hvor man fx er kommet til at klokke så gevaldigt i det, at der ikke er nogen vej tilbage? Det kunne være utroskab eller en ulykke eller lignende? Hvor man ønsker, at det aldrig var sket, men ikke kan gøre det om. Den er anderledes end den tvungne, da den både kan være ganske selvforskyldt eller helt skyldfri, men ikke desto mindre kan betyde, at livet bare ikke kan fortsætte som før...
Hej my Queen,
"Bare for at komme i gang." Nu går jeg efter små ting, men en forfatter må aldrig skrive noget, bare for at komme i gang. Hvis jeg læser en bog, hvor forfatteren har brug for mange ord for at beskrive noget, der kan beskrives med meget mindre forbrug af bogstaver, papir og blæk, kan jeg finde på at lægge den fra mig. Med andre ord, pas på, at din læser ikke begynder at kede sig. Det er dødsfarligt.
Jeg er enig med Alice. Skal der være et akademisk værk af sociologisk karakter, self-help book eller fiktion? Det har en afgørende betydning for den måde du skal bygge din bog på og skrive på.
Ellers lyder det fint og interessant. Det er godt du er kommet ned på et niveau.
Knus, Rafal.
Jeg sidder og tænker, at det kunne være virkelig spændende med en slags novellesamling, der afspejler de forskellige former for PNR, som du vil beskrive - med alle emner indbefattede. Det tænkte jeg allerede, da du beskrev din første 'arbejdskarakter', den forelskede mand, hvor jeg virkelig gerne vil vide, hvad der sker med hans forelskelse osv. Og du kan jo sagtens bruge de personer og karakterer, som du allerede har nævnt for os: Børnehave-Marie, Kamikazepiloten, måske en nazist, den helt almindelige mand Claus, der mister sit job, måske en mand, der bliver nødt til at fyre andre, osv osv. Både historier om folk, der er nødt til at tage et valg for deres egen lykkes skyld, og historier om folk, der er nødt til at tage valg for andre i gruppe/samfundsmæssig betydning. Og hvis det skal være rigtig fedt i mine øjne, så må det godt være sat op i selvstændige historier, men så måske senerehen være sådan så historierne måske hænger sammen på en overraskende måde. F.eks. at den nazist eller frihedskæmper, der på et eller andet tidspunkt i din historie skal tage et valg, om han skal slå nogen ihjel eller redde nogen, så senere viser sig at være børnehave-Maries farfar. (Tænk på alle de film, hvor det er det, der gør seeren rørt til slut og handlingen uforglemmelig - hvor fragmenterne samles tilsidst: Crash, Memento, Traffic)
Det kan godt være, at det lyder helt vanvittigt i dine ører, hvis du har tænkt dig det helt helt anderledes og sagligt, men de andre, der har kommenteret her, har også ønsker til, at det bliver 'personliggjort' og ikke kun beskrevet som kommenteret faglitteratur.
Og så er jeg i øvrigt vild med de der titler, du bruger som arbejdstitler: Omvendelsen, Dødsattesten og Korsvejen - de kan alle bruges som titler i det 'koncept', jeg har foreslået her med de selvstændige novelle-agtige historier.
Send en kommentar