Dagens ord

Knuget. Et ord fra ’Kunsten at græde i kor’. Jeg sendte det straks videre til en tidligere kollega, Peter. Vi havde det med at have Dagens Ord. Spændende, anderledes, gode, mærkelige og oftest bare gamle danske ord, bedagede ord, der var blevet forsømt og glemt. Vi livede dem op på ny og tog dem ind i dagen. Dagens Ord var taknemmeligt for ordet angav jo ikke om der var flere. Der kunne også være Dagens Bonusord, Dagens Specialbonusord eller også var Dagens Ord alle dem der kunne stå på en stor, gul post it. De aflange. Ordet knuget eller ’at være knuget’ ville lige være et ord for Dagens Ord. I hvert fald er det et supergodt ord. Det udtrykker en hel masse som man med almindelige nutidige ord skulle bruge mange ord på at bruge. Hvad tænker jeg om det? At være knuget… Det er ikke at være tynget. Det er heller ikke fordi der er noget der nager en og så er det alligevel lidt af begge dele. Noget af følelsen fra begge steder er der. Jeg tænker på den gamle kone, ude på landet i den lerklinede. Ude på heden. Et værelse, enkeltglas i vinduer, der er løbet. Koldt. Hun sidder i sin stol, vrider hænderne i skødet, hovedet lidt på skrå og så har hun det her særlige udtryk. Hun kan ikke få ro. Ansigtet lagt i bekymrede folder, øjnene rynket næsten sammen i kragetæer, mundvigene krampagtigt trukket op. Tankerne kredser om det samme. Finder aldrig hvile. Det er et problem, der ikke løser sig og som måske, måske ikke løser sig af sig selv, men udsigterne er ikke gode. Faktisk usandsynlige som en lottokupon, men gevinst er der jo nogen der får.
Ja, det var ordet og jeg legede lidt med at beskrive det ud fra de tanker jeg havde om det. Gik det godt? Tjah… Jeg kunne ikke gøre det bedre. Ikke nu. Og sådan er det når jeg øver mig. Er på vej. Og jeg er altid på vej. På et tidspunkt så nok bedre på vej. Men altid på vej.