Artikler til Anne

Fuck og helvede. Det har været en forfærdelig dag, når det kommer til det rent skrivemæssige. Intet er sket. Satte mig ned, læste det hele igennem. Igen. Og tænkte at der nok skulle komme noget til mig. Noget klogt. Intet. Absolut intet. Jeg prøvede at skrive og så kom det her:
”Jeg kan squ ikke skrive noget, der virker bare nogenlunde autentisk, virkeligt, troværdigt, whatever. Hvad handler det om? Jeg lader mig påvirke til, at det skal motivere nogen til at læse det. Det er vist hvad det handler om. At Gyldendal skal udgive det og det skal blive en bestseller og så er man naturligvis nødt til at starte på en ordentlig måde. Ligesom mit stjerneidol, Malcolm Gladwell. Starte ligesom ham. Jaja, for så skal det nok blive godt. Kopiere en succes. Måske skulle jeg bare fortsætte sporet jeg er slået ind ad. Så kommer det nok af sig selv.”
Jeg synes det er vildt pinligt. Pinligt, for jeg troede der skulle ske en masse i dag, at i dag ville blive en succes, en god oplevelse. Næh. Overhovedet ikke. Pinligt fordi jeg beslutter at fortælle om det.
Nå, fortalte om bloggen i karateklubben. Nils foreslog at jeg kunne bruge bloggen til at debattere bogen med læserne af bloggen. Det er en ide. Ved ikke lige hvad jeg synes om det. Sæt nu hvis nogen stjæler min gode idé! Alle sidder jo og venter på at blive inspirerede til at skrive lige det jeg vil jeg skrive… Jo, det er en god ide. Anne foreslog på et andet tidspunkt at jeg i stedet for at skrive bog fra ende til anden i stedet skriver artikler som jeg til sidst kan føje sammen til en bog. Anne, du er ikke så dum. Idéen er i hvert fald god. Hvordan kunne bøger blive til førhen, hvor bloggen ikke var opfundet? Føler mig squ noget rådvild. Ideen med at skrive hver dag holder. No doubt. Det skal bare være mere bogrelevant. Alle de her tanker er skønne bare at flyve ud på papiret. Det er der ikke så meget spas ved. Det er som at sniksnakke, smalltalke uden at dykke ned i noget. Njarh… Indholdsmæssigt, men sprogligt fungerer det meget godt. Metasnak. Som at lade motoren køre på æter eller løbe på enkle kulhydrater. Der skal squ mere på. Ellers dør det. Det kan være et appendix. Det må ikke stå alene. Som Annette sagde ’hvad med bare at komme i gang med at skrive?’ Der sker altså noget ved at involvere andre i det her. I dag publicerede jeg bloggen på facebook og folks kommentarer var ret gode at få. Ingen mand er en ø og bogen er til for at blive læst. Articles, here I come! Anne, den er til dig:)