PNR igen

Kjeld spurgte; ”hvor bliver bogen af?” Eller det var hvad jeg selv hørte. Og det er jo ret sandt. En masse udenomssnak og det har været og det er helt berettiget. Vejen til målet er ikke bred og lige, men smal og snoet for nu at kaste sig over i den mere åndelige del af projektet. Fint nok at få lidt indspark i processen. Ganske vist ser det på bloggen ud som om jeg kører i en anden retning. Det har jeg måske også gjort. Nej, det har jeg gjort, men bogen har hele tiden spøgt. Den bliver skrevet, der bliver arbejdet. Ikke på tasterne ganske vist, men i baghovedet. Det syder og det koger og det tager nye former. Forskellige ideer bliver prøvet af, tanker går igen. Koncepter forkastes, nye tages ind. Og hvad er det hele reelt? Talte med Annette i går og vi talte om PNR, hvad der var vældig nyttigt. For, som hun sagde, kan man tale om PNR, hvis der reelt ikke er tale om andet end, at Audien har fået ny lak? Hvis man bare har skiftet religionen ud med et religiøst forhold til sport? Det kan jo meget vel være at det opleves som PNR, men hvis det bare er en erstatning, fordi det første blev for besværligt er det så virkeligt PNR? Der er noget i det. Ingen tvivl. Min mor har en veninde, der har sværget til den ene selvhjælpsbog efter den anden. Efter den ene diæt efter den anden. Den ene alternative specialist efter den anden. Læger og psykologer er dømt ude som inkompetente, forstokkede og ensidige. Aldrig har jeg kendt nogen der har haft så mange nybrud, venden sig væk fra det gamle, rettet sig mod nyt og som aldrig har været tilfreds. Altid har været syg. Altid haft ondt. Altid været træt, uoplagt. Én lang beklagelse. Men altid nyvunden optimisme, nærmest som en kærlighedshistorie, når hun endnu engang har fundet ud af, hvad det er der skal til. Det gamle liv skal lægges på hylden. Nyt liv skal pustes op. Kort efter den samme trille. Ny selvhjælpsbog. Lykkehjulet kører igen. Ender lige om lidt på fallit. Igen.
Det opleves som PNR. Ingen tvivl om det. Set udefra så er der reelt ingen forandring. Bare nye fisk i akvariet. Vandet er lige beskidt. Set indefra? Hvordan ser det så ud? Jeg gætter, men der er en oplevelse af at sætte noget nyt i gang. At gøre det, der denne gang hjælper. At tage ansvar for sig selv. At gøre det rigtige for sig selv. Dér var nybruddet! For det er nybruddet, omvendelsen, opvågnen og forandring man ønsker, drømmer om og håber på. Man ved der er noget der kan blive meget bedre. Noget der skal lægges væk. Noget der skal dø og det er det man tror der er sket. Hver gang man begynder på noget nyt. Nej, det er ikke PNR, men i skrivende stund vil jeg kalde det blindgyde-PNR. Pickuppen sidder fast samme sted og man tror hver gang den er hoppet videre i rillen for så bare at gentage samme sang.
Eller giver det overhovedet mening at anvende begrebet om PNR i denne sammenhæng? Hmm… Både og. Jeg medgiver at det ligger på vippen. Måske. En oplevelse af PNR. For udenforstående er der ingen PNR. Eller jo, det kan godt se sådan ud. Og det kan jo sagtens være at den der vender sig bort fra fanatisk religion og bliver fanatisk sportsudøver aldrig kunne se for sig at blive religiøs igen. At det ikke længere er en farbar vej. Det er vel PNR? Helt afgjort. Det er det.